top of page

KAJAK OG SUP PÅ BÅDENE
Vi har gennem årene fået så mange fantastiske oplevelser i kajakkerne ombord. De sidste par år er der kommet SUP boards til og de kan nogle af de samme ting som kajakkerne og så er de nemme at gå til. SUP bliver ofte brugt til kortere ture eller leg. Man skal ikke bruge så meget udstyr og så er det rigtig god træning at padle en tur. Det er et krav, at man som gast har minimum et 2 og et 4 timers SUP kursus for at benytte SUP boards ombord. Du kan læse mere om indholdet af SUP 1-3 her.
Kajakkerne bruger man ofte til de lidt længere ture. De er meget mere stabile og sikre at sejle lidt længere ture i. De er ikke så vindfølsomme og så er de hurtige. Der er også mulighed for at lege med teknik og øve rul. Ønsker man at bruge kajakkerne ombord, så skal man have IPP 2 certifikat eller tilsvarende niveau. Du kan læse mere om hvad et IPP2 kursus omfatter her.
Hvis du mener at du har kompetencerne som er beskrevet i de links der er henvist til opover, så kan der godt dispenseres for at du har et bevis på det. Du skal dog sende en video til os hvor du demonstrerer de egenskaber der er beskrevet i de to links. Alternativt skal du have en certificeret instruktør til at dokumentere og underskrive at du har gennemgået indholdet af SUP 1+2 og/eller IPP2.
SUP boards og/eller kajakkerne er en fast del af eventyret på bådene og det er det af flere årsager. Det er gennem årene blevet tydeligt for os hvor vigtigt det er at komme væk fra båden og bruge tid for sig selv eller sammen med en anden. Det er ligeledes en god måde at få lidt adspredelse og motion på.
Vi anbefaler at man tager SUP og kajakkursus hos Ærø Kajakudlejning over en weekend. Det er det skønneste sted på Ærø og et dejligt afbræk fra hverdagen. Man kommer ned i tempo og Teglværkspladsen er en oase som emmer af god stemning og hygge. Læs mere her.
Kajakker:
Kajakkerne på ATLAS og SIRIUS er plastikkajakker og der er skørter, pagajer, pumper og pagajflydere. Bemærk der er ingen svømmeveste.
SUP boards:
SUP boards er på ATLAS og SIRIUS faste SUP boards og på LUNA, ORBIT, WOW og ANACONDA oppustelige SUP boards. Der er leash, padler og pumper, men ingen svømmeveste.
Udstyr på bådene:
ORBIT: 4 SUP boards
ATLAS: 2 kajakker / 3 SUP boards
SIRIUS: 2 kajakker / 3 SUP boards
LUNA: 2 SUP boards
WOW: 2 SUP boards
ANACONDA: 1 SUP board

Kajak
Afspil video
bottom of page