top of page

HELHEDSOPLEVELSEN

At rejse på langtur er et eventyr - en helhedsoplevelse som er kontrastfuld og hvor personlig udvikling, fællesskab samt natur og kulturoplevelser er i højsædet. Det er afgørende at man ikke opfatter det at være gast/crew, som et produkt eller en pakkerejse man har købt hos et rejsebureau. Det er et unikt fællesskab, man aktivt tager del i og medansvar for. Fællesskabet kan både kan være en begrænsning på nogle områder, såvel som det mest givende ved hele oplevelsen. Hør herunder Benedicte, Caroline og Anton fortælle om deres oplevelser som gast/crew.
















Helhedsoplevelsen kan opdeles i følgende faser: Infomødet, forberedelsesfasen, opholdet ombord på båden inkl. en evaluering samt en refleksionsfase når du er kommet hjem fra dit eventyr. Herunder kan du læse lidt mere om de enkelte faster:

Informationsmødet:
Her møder du os første gang. Det er også her du kan møde andre interesserede og måske kommende rejsefæller. Vi har jævnligt tidligere gaster/crew med til informationsmødet, så du evt. kan stille spørgsmål direkte til dem. Vi anbefaler at du har læst vores hjemmeside igennem inden informationsmødet - der er en masse informationer, som er essentielle for at forstå hvad langturssejlads er og ikke er. Informationsmødet varer ca. 1,5 time og vores informationsmøder foregår online via Zoom. 

Forberedelsesfasen:
Efter man har udfyldt en ansøgning via hjemmesiden, så bliver den kigget grundigt igennem. Hvis man bliver godkendt, så får man tilbudt en plads på en af bådene og man modtager en tilmeldingsmail. Når depositum som også er en indmeldelse i Fællesskab På Vand, er registreret på bådens konto, så er man sikret en plads som gast/crew på båden.
Man inviteret samtidig inviteret med i en facebookgruppe og her kan man se hvem man skal dele eventyret med og evt. følges med ud til båden. Her sparrer/koordinerer man med de andre som man skal på eventyr med i forhold til forsikring, vaccinationer, visum og en masse andre gøremål.
Hvis man har nogle spørgsmål, som man ikke kan finde svar på, så kan du hoppe med til vores ugentlige spørgetimer og få svar på det du måtte være i tvivl om. 
Du får, som gast/crew, adgang til et lukket gasteforum, hvor der ligger rigtigt mange informationer om hvordan du får mest ud af dit kommende eventyr. Der ligger blandt andet vores tidligere gastekurser i en online version, som kun vores gaster/crew får adgang til.
 
Opholdet på båden inkl. evaluering:
Ombord træder man ind i fællesskabet med sin person og langsomt finder man sin plads i fællesskabet samt nyder alle de nye indtryk man oplever i dagligdagen. Undervejs bliver man konfronteret med sider af sig selv, som kan være en øjenåbner for, at man har nogle personlige sider og udfordringer at arbejde med fremadrettet.  Det kan være hårdt og angstprovokerende, men det er en gave i forhold til personlig udvikling. De fleste af vores gaster/crew finder også personlige ressourcer i udfordrende situationer, som de måske ikke var klar over, at de havde og det styrker både fællesskabet og dit eget selvværd og det er en af de absolut største glæder ved at skabe rammerne for eventyr.
Der kommer til at være udstyr på bådene undervejs, der går i stykker og der kan være perioder hvor der skal repareres noget på båden før man kan komme videre. Reparationer og vedligeholdelse er noget af det som styrker fællesskab og medejerskabsfølelsen allermest og langt de fleste synes det har været en meningsfuld og givende del af eventyret. Der kan også opstå udfordringer med lokale myndigheder som har svært ved at forstå hvad det er vi laver og nogengange kan det være frustrerende idet man ikke er vant til at skulle forholde sig til problemer med myndigheder.
 
Evalueringsmøde gennemføres ombord på båden inden der afmønstres og det er vigtigt at få italesat de generelle oplevelser, glæder og udfordringer der har været undervejs. Har man forslag til forbedringer eller ros til hele processen man har været igennem så er det også her at man kommer med de input. Når man forlader båden så er alt italesat og alt afregnet.​

Refleksionsfasen:
Når du er kommet hjem efter dit eventyr, så vil der gå noget tid med at fordøje alle de indtryk du har fået under dit ophold på båden. Du vil formentlig føle en form for tomhed idet du er vant til at have mennesker omkring dig 24 timer i døgnet. Du har fået venner for livet på dit eventyr og de er altid gode at snakke med, hvis du synes det er lidt nederen at komme hjem til Danmark igen.
 

Livet som gast
bottom of page