top of page
  • Hvordan kunne et budget se ud?
    For at kunne give et eksempel på et budget er vi nødt til lige at sætte nogle forudsætninger op først. Vi har taget udgangspunkt i togt LU26-1. Et togt på 90 dage fra Pohnpei i Mikronesien til Cebu i Filippinerne. Vi tager udgangspunkt i en gast, som: - vil sejle med på LUNA - har Open Water og Advanced Open Water gennem PADI. - ønsker at tage Wreck Diver kursus i Chuuk Lagoon (Verdens bedste vragdykkerdestination). Udgifter ifm LUNA: - Gastebidrag: 90 x 350: 31.500 kr. - Fællesudgifter (mad, brændstof m.m.): (90 x 100 kr.) = 9.000 kr. (variabel udgift) - Valgfrit: Wreck Diver uddannelse: 2.000 kr. - Valgfrit: PADI Fee ifm eLearning og certificering som Deep Diver: 800 kr. - Valgfrit: Diving permit Chuuk Lagoon: $50 = ca. 350 kr. - Valgfrit: Andel ifm. leje af vragdykker guide i Chuuk (10 dg. x 200 kr.) = 2.000 kr. Total: 45.650 kr. Andre udgifter: - Flybillet: CPH-PNI/Pohnpei - MNL-CPH inkl. 23 kg. bagage: 11.500 kr. - Flybillet: Cebu-Manila (MNL): 200 kr. - ESTA til USA: 140 kr. (flyver via Guam, derfor ESTA) - Vaccinationer: Stivkrampe og Hepatitis A+B: 900 kr. - Ulykke, dykning, sygdom/hjemtransport forsikring: 2.000 kr. (kontroller din rejse/indboforsikring + evt. Mastercard) - 2 x overnatning på Hostel i Cebu/Manila på Tahiti ifm på-/afmønstring: 200 kr. - Dykkerudstyr: Maske, finner, snorkel, våddragt: 1.500 kr. - Lommepenge i 90 dage: 4.500 kr. Total: 20.940 kr. Samlet budget: 45.650 + 20.940 = 66.590 kr. = 740 kr. pr. dag. Det ovennævnte er som sagt et EKSEMPEL på et konkret budget for en gast på togt LU26-1. Det er ikke et facit og det varierer fra togt til togt og fra gast til gast. Du kan bruge det som udgangspunkt for din tur og så tilføje/slette i forhold til din egen situation. Generelt set så blive dagsprisen for dit eventyr inkl. alt lavere, jo længere tid du er afsted. Vi anbefaler at man har luft i budgettet hvis der skulle komme uventede udgifter.
  • Har I en venteliste på togter der er optaget?
    Nej, vi har ingen ventelister. Vi ligger meget arbejde i at sammensætte besætninger, som passer godt sammen. Det er vigtigt, at den person, som melder afbud bliver erstattet af en anden person, som har nogenlunde samme profil. Vi poster ledige pladser og afbud på vores Facebook sider og så er det den først egnede, som får tilbudt pladsen.
  • Kan jeg på-/afmønstre et par dage før/senere?
    Nej det kan du ikke. Der foregår en masse praktiske ting i starten og slutningen af et togt, som du skal deltage i. Derudover kan vi rent geografisk befinde os langt fra et muligt opsamlingspunkt i øvrige tidsrum. Derfor har vi kun på- og afmønstring på de under togtet angivne datoer.
  • Hvilke dykkeruddannelser kan jeg tage ombord?
    For mere info om dykning og hvilke uddannelser du kan tage ombord se mere her: https://www.faellesskabpaavand.dk/dykning
  • Hvad skal jeg medbringe af dykkerudstyr?
    Du skal medbringe maske, snorkel, våddragt og finner. Vi anbefaler derudover, at du medbringer egen dykkercomputer og lygte. Har du selv BCD og/eller regulatorsæt, er du velkommen til at medbringe det. Folk spørger ofte til anbefalinger omkring udstyr så her er et par råd: Maske: Pasformen er det vigtigste - sørg for at prøve den i butikken. Snorkel: Smag og behag. Våddragt: 3-5 mm heldragt Finner: Smag og behag - både hælremsfinner og fuldfodsfinner kan bruges ombord. Dykkercomputer: Medbring selv eller lej en ombord. Logbog til dykning: Medbring selv eller køb en ombord. Hvis man ønsker sin egen lygte på natdyk, så medbring din egen selvom der er nogle på båden. Køb en genopladelig. Nedenfor kan man se udstyret ombord på ATLAS.
  • Kroniske sygdomme, receptpligtig medicin og psykiske problemer, er det = no go?
    Nej, det er ikke = no go, men der er visse hensyn vi bliver nødt til at tage. Fællesskab På Vand og den faste besætning har et ansvar over for alle ombord og for at der ikke gås på kompromis med sikkerheden. Det betyder at vi på forhånd ikke kan tage særhensyn til individer, som har specielle behov. Vi forudsætter og forventer at folk er psykiske stabile og i fornuftig fysisk form. Har du tidligere har haft psykiske problemer såsom depressioner, angstanfald, social angst, misbrug, selvdestruktiv adfærd, meget lavt selvværd eller andre psykiske traumer eller har du "andre traumer i bagagen" som ikke er bearbejdet inden du kommer ud på båden, så vil du, og de andre, med ret stor sandsynlighed blive konfronteret med dem undervejs. Det vil du/I fordi livet ombord er intenst og du er omgivet af mennesker 24 timer i døgnet. Du finder her andre mennesker som har tid, overskud og lyst til at lytte/trøste samt dele ud af deres erfaringer og det kan lige pludselig åbne op for en masse følelser, som der har været lagt låg på igennem måske mange år. Det kan gå to veje: Hvis du/I er i stand til at håndtere det, så er det den største gave du kan få idet du får muligheden for at gøre noget ved det nu og her hvor du er omgivet af gode mennesker, som støtter op om dig og så kan du arbejde videre med det når du kommer hjem igen og møde livet fremover som et mere velafbalanceret og gladere menneske. Det kan også i ekstreme tilfælde være en bombe for alle og der kan opstå situationer hvor den faste besætning ikke kan stå inde for sikkerheden, individets eller fællesskabets velbefindende og i sådanne tilfælde er der behov for professionel assistance udefra. De situationer vil vi gøre hvad vi kan for at undgå og det er ekstremt sjældent at vi har stået i sådanne situationer, men vi har prøvet det et par gange. Har du kroniske sygdomme og/eller tager receptpligtig medicin, så skal vi vide hvilke konsekvenser sygdommen har på dig i hverdagen eller i stressede situationer samt hvad der sker hvis du ikke får din medicin. Du er forpligtet til at gøre opmærksom på de her ting i ansøgningsskemaet og så vil vi vurdere om det er foreneligt med at være gast ombord på båden. Hvis de her ting først kommer frem mens du er ombord, så kan kaptajnen bede dig om at afmønstre båden, hvis han/hun vurderer at det ikke er foreneligt med at være ombord. Det er den allersidste udvej, men han/hun kan, af hensyn til fællesskabet, være nødsaget til det. Der gives i sådanne tilfælde ingen kompensation for afmønstring.
  • Skal jeg bruge visum?
    Bådene sejler i mange forskellige lande og områder og der gælder derfor forskellige regler. Undersøg din destination(er) hos Udenrigsministeriet her Det er gastens eget ansvar at have gyldigt visum til de lande, som besøges undervejs. Husk også at dit pas i mange lande skal være gyldigt min. 6 mdr. fra indrejse.
  • Skal jeg have ESTA, NZeTA og/eller eTravel?
    Hvis du skal mellemlande i USA, skal du altid have ESTA ( Electronic System for Travel Authorization). Også selvom det bare er en teknisk mellemlanding. Du kan søge her Hvis du skal mellemlande i New Zealand, skal du have NZeTA (New Zealand Electronic Authority). Også selvom det bare er en teknisk mellemlanding. Du kan søge her Det er begge online ansøgningssystemer, som alle der skal gennem hhv. USA eller New Zealand skal igennem. Søg i god tid så du er sikker på at det er på plads. Har du ikke en godkendt ESTA eller NZeTA får du ikke lov til at boarde flyet fra Danmark til hhv. USA eller New Zealand. Skal du til Filippinerne, så skal du udfylde eTravel som minder om ESTA og NZeTA bortset fra at det er gratis. eTravel kan du først udfylde tre dage før du flyver fra Danmark. Hvis ikke du har udfyldt eTravel, så får du ikke lov til at boarde flyet i Danmark. Du kan finde eTravel her Der kan være lignende tiltag i andre lande, så sørg for at sætte dig ind i hvad der kræves i det enkelte land. Regler og rejserestiktioner kan ændre sig med kort varsel og det er gastens ansvar at holde styr på det. Bådene har intet ansvar i den forbindelse.
  • Hvilke forsikringer skal jeg have?
    Du skal have en rejseforsikring, der dækker sygdom, ulykke og hjemtransport samt evt. dykning hvis du ønsker at dykke eller tage dykkeruddannelse. Du skal dækkes ned til den dybde du er certificeret til/ønsker at tage uddannelse til. Du skal seriøst tager stilling til følgende: - skal du forsikres, hvis du må aflyse eller afbryde din rejse undervejs - skal du forsikres, hvis du bliver forhindret i at tage afsted eller ikke kan komme ud til båden - husk at kontrollere hvordan du er stillet ift krigshandlinger, naturkatastrofer, pandemier osv. Vores gaster har gode erfaringer med Gouda, lærestandens Brandforsikring og Tryg. Projektet/bådene kan ikke stilles til ansvar for udgifter forbundet med det ovennævnte.
  • Hvilke vaccinationer bør jeg have?
    Hvilke vaccinationer du bør have afhænger afdet område du skal sejle med i. Tjek Statens Serum Institut for vejledning her
  • Hvad koster flybilletter og hvordan finder jeg dem?
    Vores anbefalinger kommer lidt an på om du skal ud og hjem fra samme destination eller forskellige destinationer samt den generelle situation i verden. Skal du ud og hjem fra forskellige destinationer så anbefaler vi at du f.eks. tager fat i Jysk Rejsebureau og hører om de kan lave et godt tilbud til dig. Vi anbefaler at købe fleksible billetter, hvor dato og måske endda destination kan ændres hvis det skulle blive nødvendigt. Skal du ud og hjem fra samme destination så anbefaler vi at du bruger de gængse søgemaskiner såsom Momondo og Skyscanner. Når du ved hvilke flyselskab der flyver ruten, så anbefaler vi, at du køber billetten via flyselskabets hjemmeside idet du dermed er meget bedre sikret, hvis der opstår udfordringer eller aflysninger undervejs. Køber man gennem Momondo eller Skyscanner, så er det ofte gennem en tredjepart og der er ikke meget hjælp at hente hvis der opstår udfordringer undervejs. Man kan nogle gange med prismæssig fordel booke de enkelte strækninger en af gangen. Dog skal man her være obs på at man selv bærer ansvaret hvis det ene fly er forsinket med den konsekvens at man ikke når det næste. Her dækker flyselskaberne ikke. Man kan evt. lægge et par dage ind på den givne mellemlandingsdestination. Det koster selvfølgelig også med hotel osv, men kan være at det kan kombineres med øvrige rejseplaner. Nedenfor kan du se et overblik over de billigste flybilletter vi har fundet: Returbilletter: København - Nadi/Fiji: Ca. 9-12.000 kr. afhængig af periode København - Jakarta/Indonesien: 5-7.000 kr. afhængig af periode København - Manila/Filippinerne: 4-5.000 kr. Flybiletpriser på togter med forskellige ud/hjem destination: Togt 24-3: CPH-PPT/Tahiti. Hjem: VAV/Tonga-CPH via NAN/Fiji: Ca. 17-18.000 kr. Togt 24-4: CPH-VAV/Tonga via NAN/Fiji. Hjem: NAN/Fiji-CPH: Ca. 14-15.000 kr. Togt 25-9: CPH-NAN. Hjem: PNI/Pohnpei-CPH via MNL/Filippinerne: Ca. 13-14.000 kr. Togt 26-1: Retur fra CPH-MNL og enk. fra MNL-PNI/Pohnpei via MNL: 11-12.000 kr. Er du i tvivl i forhold til flybilletter, så hop med til spørgetimen, så kan vi give dig et par gode råd. En generel regel er dog at være ude i god tid. Det bliver næsten kun dyrere jo længere du venter. Et andet råd er at betragt rejsen til/fra båden som en spændende proces. Prøv at være så afslappet, som muligt og lade være med at stresse. Folk er generelt meget flinke og serviceminded. Prøv at nyde mellemlandinger, så du kan komme rundt og opleve den enkelte lufthavn. Det er ofte meget flotte bygninger og sikkerheden er i top. Hvis man har længere mellemlandinger, så kan man i de fleste lufthavne købe afgang til en business lounge hvor der ofte er gratis mad og hvilepladser og gode wifi forhold. Sørg for at være pænt påklædt ellers bliver du nok afvist. Det koster normalt mellem 2-500 kr. at få adgang.
  • Hvilket sikkerhedsudstyr har I ombord?
    Sikkerhedssetuppet kan variere en smule fra båd til båd, men her kan du se en videogennemgang af setuppet på ATLAS.
  • Skal jeg kunne sejle for at få en gasteplads?
    Nej, det skal du ikke, men du vil få mere ud af dit ophold på båden ved at have noget sejlererfaring før dit ophold på båden.
  • Lærer jeg at sejle ombord?
    Du vil lære en masse om sejlads ombord og med et basalt kendskab til sejlads, så vil du få mere ud af den sejlermæssige del af dit eventyr ombord på båden.
  • Hvor meget vedligeholdelsesarbejde er der ombord?
    Det er et af de områder, som er svære at give et entydigt svar på. Vi har på de fleste togter 2-3 arbejdsdage om måneden, set over hele togtet. Når man sejler på langtur, så er der altid ting som går i stykker. Der er altid noget, som ikke fungerer og det er vilkårene og det skal man være 100% indforstået med. Vi prøver at minimere arbejdsdagene for gaster ved at have faste vedligeholdelsesperioder hvert halve år. Der får vi styr på så mange ting på "To do" listen, som muligt. Det kan dog ikke undgås, at vi ekstraordinært bliver nødt til evt. at have båden ud af vandet for at få styr på et akut opstået problem og man skal være klar over og indforstået med at man evt. kan risikere at skulle bruge længere tid på land indtil problemet er løst. Langtur handler om at forholde sig til nuet og så få det bedste ud af den situation man står i og hvis man ender ud med at have 2-3 uger på et værft, så er det altafgørende, at man ser de muligheder, som opstår, af netop at være på land og så griber dem. Det er dér eventyret opstår og netop dér man oplever mange af de ting, som man ikke havde regnet med og som man ender ud med at sætte enormt meget pris på senere hen. Vores erfaring er at vedligeholdelse og arbejde med/på båden giver en medejerskabsfølelse som er guld værd for både individet, fællesskabet, den faste besætning og projektet. De fleste gaster oplever vedligeholdelsesdelen som givende idet man får prøvet en masse forskellige ting man aldrig har prøvet før og det er både spændende, frustrerende, hårdt, men netop det giver ejerfornemmelse over det hjem man er fælles om.
  • Hvad sker der hvis sejlplanen ændres?
    Vi prøver selvfølgelig at tilpasse, at båden er i nærheden af, hvor du ankommer til og rejser fra, men der kan opstå udefrakommende faktorer, som forhindrer os i at nå frem. Det er ekstremt sjældent og er kun sket to gange siden 2001. Vi anbefaler, at du har luft i budgettet til evt. ekstraudgifter i form af hotelophold, ændring af billet m.m. Alle vores togter er tentative, hvilket betyder, at de ændres, hvis forholdene kræver det. Der gives ingen kompensation for ændrede sejladsplaner.
  • Hvad hvis jeg bliver søsyg?
    Alle kan blive ramt af søsyge, men for de flestes vedkommende går det over i løbet af et par dage. Der er en række forholdsregler man kan prøve for at undgå eller minimere risikoen for søsyge. Nogle har gavn af det ene, andre af det andet. Og hos enkelte er det bare et spørgsmål om tid. - Sørg for altid at have mad i maven - Få frisk luft og minimer tiden under dæk - Holde fokus på horisonten - Bræk dig og kom af med det - Ligge ned/hvile - Ingefær i forskellige former (te, kiks mv.) - Søsygearmbånd - Tage søsygepiller Vi vil anbefale dig at medbringe en pakke søsygepiller ombord, også selvom du ikke plejer at blive søsyg. Der kan være mange faktorer der spiller ind for om du bliver ramt eller ej, og står man først og er presset, er det uvurderligt at have en pakke i tasken. Og får du ikke selv brugt den, kan det være du kan hjæpe en medgast. For en god ordens skyld skal vi nævne at søsyge går over og man dør ikke af søsyge. Sejladser afbrydes ikke pga. at folk bliver søsyge.
  • Kommer man i land?
    Langturrssejlads foregår størstedelen af tiden på ankerpladsen, resten af tiden sejles eller vedligeholdes der på båden. Oftest kan man fra en ankerplads sejle ind til land med gummibåden, hvis man vil på landekspedition, handle, have wifi (de steder der er det) eller ønsker alenetid. Landture sker på eget initiativ og er gastens ansvar. Båden kan ikke stilles til ansvar i forbindelse med evt. uheld i land.
  • Hvad hvis man er allergiker, vegetar eller veganer?
    Alle allergier skal meddeles til os inden du ansøger om en plads ombord, så vi kan vurdere om det er foreneligt med et ophold på båden. Generelt set er der to ting der gør sig gældende i forhold til anderledes spisevaner ombord. Det ene er det lokale udvalg, som ofte kan være sparsomt. Dertil kommer at friske grøntsager ikke altid er noget man kan regne med at have til rådighed. Det næste aspekt er fællesskabet. Ombord lever man i et kollektiv og der laves store portioner af mad dagligt. Man kan ikke forvente at ens medgaster tilbereder særlige måltider til én til frokost og aftensmad. Det betyder at man selv skal stå i køkkenet tre gange om dagen hver dag, hvilket både er tidskrævende og upraktisk. Dermed ikke sagt at det er umuligt - hvor der er vilje er der vej. Man skal bare være forberedt på at det bliver ekstra krævende og der er mange andre forhold at forholde sig til ombord i forvejen.
  • Hvordan tager man bad?
    Personlig hygiejne er meget vigtig, når man bor så tæt sammen. Især et sted hvor solen bager hele dagen, hvor man sveder mere end normalt samt ofte er i saltvand. Sørg for at være ekstra opmærksom på det. Da ferskvand er en begrænset ressource, er baderutinerne lidt anderledes ombord. Man tager sin shampoo med sig ned til bagenden af båden og hopper i havet. Efter endt vask og skrubning, tager man et lyn-skyl med ferskvandsslangen/koppen, for at få salten af kroppen og vupti så er man ren igen. Sørg for at du skifter fra salt til fersk tøj efter bad samt skifte t-shirt/shorts og sengetøj regelmæssigt. Salte personer og salt tøj er bandlyst under dæk idet det trækker fugt og giver et klamt og dårligt indeklima. Det betyder at det ikke er rart at være under dæk samt at man er mere udsat for infektioner og sygdomme og det er der ingen som ønsker.
  • Skal jeg være nervøs for pirater?
    Mange spørger os om vi ikke er bange for pirater og om vi har oplevet pirateri. Jo vi er bange for pirater og ønsker ikke at stifte nærmere bekendskab med dem. Vi har aldrig oplevet det og det har vi ikke fordi vi er meget konservative i forhold til hvor vi sejler henne. Der er områder man skal holde sig fra og det gør vi. Vi kender de områder vi sejler i meget godt og ved hvor man kan/skal sejle og hvilke områder man skal undgå. Vi er desuden ofte mange unge mennesker ombord på bådene og det gør at evt. pirater sjældent har lyst til prøve kræfter med os.
bottom of page