top of page

EL NIDO - CORON

Beskrivelse :
Vi starter i det skønne El Nido område hvor dem der skal lære at dykke går igang med dykker undervisningen. Dem der allerede har dykker certifikat skal også igang. Vi vil ligge på smukke ankerpladser og nyde livet ombord.

Efter El Nido sejler vi mod Coron/Busuanga området. Her er der lagt op til en dykkeroplevelse i særklasse med vragene omkring Coron og de skal opleves. At svømme ind i et vrag fra 2. Verdenskrig giver en gåsehud og lysinfaldet i vragene giver en helt speciel stemning.

Naturen omkring Busuanga og Coron er mangfoldig og enestående. Vi kommer ud til nogle af de små øer og nyder kontakten med lokalbefolkningen. I området er der masser af muligheder og det er dig der er med til at bestemme hvad der skal ske. 

Vi vil meget gerne en tur til APO Reef som ligger nord for Busuanga. Et fantastisk dykker område med masser af skildpadder, hajer og tropiske fisk. Vind og vejr kommer til at afgøre om det er muligt.

Der bliver en del dagssejladser på denne tur og forhåbentlig en enkelt natsejlads, så det bliver en fin blanding. De smukke ankerpladser kombineret med, at man stort set har det hele for sig selv gør området til et af vores favorit områder. Det er en god introduktion til langturssejlads og livet ombord på en båd.
 
Minder for livet og en oplevelse i særklasse.

bottom of page