top of page

DYKKERKURSER og FUNDYK m.m.

Dykkeruddannelse/kurser gennemføres af dykkerinstruktøren. Dykkerkurser er ikke en del af bådene. Det vil sige, at det er instruktøren som koordinerer eLearning, modtager betaling, gennemfører selve undervisningen samt certificerer eleven. Koordinering sker i Facebook gruppen. Der betales direkte og kontant til dykkerinstruktøren på båden inden start på kursus.

Kurser:

Open Water: 650 USD eller 40.000 PHP 

Advanced Open Water: 500 USD eller 30.000 PHP

Rescue Diver: 500 USD eller 30.000 PHP

Deep Speciality: 300 USD eller 20.000 PHP

Wreck Speciality: 300 USD eller 20.000 PHP

Divemaster: 1.000 USD eller 60.000 PHP

Alle ovennævnte priser er eksklusiv eLearning og certificeringsafgift til PADI, se herunder: 

eLearning og certificeringsafgift:

Det er nemt at få lavet eLearning hjemmefra og  alt sker online gennem PADI. Du overfører beløbet til dykkerinstruktøren, som bestiller eLearning gennem PADI. Du får en mail fra PADI med instruks om hvordan du skal forholde dig og så får du adgang til PADI eLearning. 
Efter du har gennemført dit kursus på båden, så certificerer instruktøren dig hos PADI og du modtager et online bevis. eLearning gennemføres af eleven hjemmefra, så man kan fokusere på de praktiske færdigheder når man er på båden.


PADI har følgende gebyr i forbindelse med eLearning og certificering:

  • Open Water: 1000 kr. 

  • Advanced Open Water: 1000 kr. 

  • Rescue Diver: 1000 kr.

  • Deep Diver: 800 kr.

  • Wreck Diver: 800 kr.

  • Divemaster: 4.000 kr.

Det vil sige at kursus pris + eLearning og certificering bliver den samlede pris for en komplet dykkeruddannelse. 

 

Hvis du skal certificeres som Rescue Diver og/eller Divemaster så skal du have et gyldigt førstehjælpskursus, som max. må være 12 mdr. gammelt. Har man brug for et bevis gennem PADI, så kræver PADI at man gennemfører en eLearning del og de har en certificeringsafgift på 500 kr. 


Divemaster kursus:

Hvis man ønsker at gennemføre Divemaster uddannelsen ombord på bådene, så anbefaler vi at du minimum er på båden i tre måneder. Det er uden tvivl den billigste og mest grundige Divemaster uddannelse du kan finde nogen steder.​

Betaling for eLearning, certificering og dykkerkurser koordineres direkte med dykkerinstruktøren i den facebook gruppe man bliver medlem af.

Fundyk:

Dyk der ikke har uddannelsesmæssig karakter kaldes fundyk. Fundyk er inklusiv i gastebidraget og du kan dykke ligeså mange fundyk du vil. Du kan forvente at den faste besætning leder ca. 10-15 fundyk pr. måned. Yderligere dyk kan være ledet af andre certificerede dykkere. Når man har gennemført Open Water uddannelsen, så bliver man certificeret til at dykke på egen hånd sammen med en makker og det er enormt lærerigt. Der skal udfyldes en liability release formular hvis du ønsker at dykke ombord og du får link til den af din dykkerinstruktør i facebookgruppen eller på båden.

Dykkercomputere:

Det er ikke et krav at dykke med en dykkercomputer, men alle organisationer og vi anbefaler det og vi dykker altid selv med dykkercomputere. Dykkercomputere stilles til rådighed under kurser, men ikke i forbindelse med fundyk. En dykkercomputer er en større investering og hvis man ikke har en selv og ikke kan låne en af familie/venner, så kan man leje en ombord, hvis man er interesseret i det. Dykkercomputer kan kun lejes for et helt togt af gangen. Er togtet op til 30 dage, så koster det 100 USD eller 6.000 PHP. Er togtet 31-60 dage så koster det 150 USD eller 9.000 PHP. Er togtet 61 dage eller længere, så koster det 200 USD eller 12.000 PHP. 

Logbog til dykning:

Alle dykkerorganisationer og vi anbefaler at man fører logbog over sine dyk. Mange dykkerselskaber rundt omkring i verden har, udover et uddannelseskrav, et krav om et antal loggede dyk hvis man vil dykke med dem. Verdens fedeste logbog er lavet af Anne Sofie, den koster 20 USD eller 1.000 PHP og kan købes på båden. Se den her: 

bottom of page