top of page

CORON - KUDAT

Beskrivelse :
Der bliver en del dagssejladser på denne tur og forhåbentlig en enkelt natsejlads, så det bliver en fin blanding. Mange smukke ankerpladser venter på os. Det er en god introduktion til langturssejlads og livet ombord på en båd.

Vi starter ud omkring Coron og der tager vi også hul på dykningen. Der er lagt op til en dykkeroplevelse i særklasse med vragene omkring Coron og de skal opleves. At svømme ind i et vrag fra 2. Verdenskrig giver en gåsehud og lysindfaldet i vragene giver en helt speciel stemning.

Naturen omkring Busuanga og Coron er mangfoldig og enestående. Vi kommer ud til nogle af de små øer og nyder kontakten med lokalbefolkningen. Du lærer at hente, flække og spise kokosnødder og så er det svært ikke at blive begejstret når man er i de omgivelser.
 
Efter nogle begivenhedsrige dage omkring Busuanga, så er det tid til et sceneskift. En sejlads ud i det blå og på et tidspunkt dukker en ø op i horisonten - Secret Island. Der venter et par dages ophold på dette helt unikke sted. På Secret Island kan du bla. lære at kite surfe (begynderkursus 13.000 peso, tager 2 dage). Vi skal også på jagt efter en guitar shark som området er kendt for.
Secret Island har en behagelig og afslappet stemning, som gør stedet helt i særklasse. 
 
Vi sætter sejl videre syd på hvor vi gerne vil besøge Port Barton, flere små øer på vejen + Honda Bay med smuk sandbar.

Efter et par dage ved Puerto Princesa hvor vi tjekker ud af Filippinerne og sætter sejl mod Borneo Malaysia kommer der en nat sejlads hvor vi nyder stjerner og det er dig bag roret. Vi skal sejle ca 160 sømil fra Puerto Princesa til Kudat. Her får du en bid af langturs sejlads med sejlads i 30-40 timer. På dette togt når vi ikke at opleve meget af Borneo, men lad os se hvor mange dage vi har til rådighed når vi ankommer.

Kudat er et perfect udgangspunk til at rejse videre samt opleve Borneo med rygsæk
 
Bådene skal efterfølgende vedligeholdes i Kudat 

 

OA26-3
bottom of page