top of page

FRANSK POLYNESIEN - TONGA

Beskrivelse:

Vi starter ud på Tahiti hvor der bliver grovproviateret til hele togtet. Vi tager vi hul på dykkeruddannelse og får smagt lidt på livet i Fransk Polynesien og forventer at kigge forbi Moorea og måske Bora Bora hvis tid og vejret tillader det.

Efter ca. tre uger clearer vi ud af Fransk Polynesien og sætter kurs mod den meget isolerede atol Suwarrow. Vi forventer en sejlads på 4-5 dage. Helt isoleret fra omverdenen leger vi Robinson Crusoe på Suwarrow i en uges tid hvorefter vi fortsætter vores færd mod endnu et magisk sted - Niue. En sejlads på 3-4 dage.

 

Niue er en ø uden sammenligning med de andre steder vi har besøgt gennem årene. Meget særpræget og fascinerende natur, vanvittig sigtbarhed og en skøn lokalbefolkning. 

 

Fra Niue er der ca. to døgns sejlads til Vavau øgruppen som er der hvor vi clearer ind i Tonga. Det er et fantastisk område med smukke ankerpladser, en hyggelig yachtklub samt højsæson for pukkelhvaler. Det er dagsejladser i Tonga og vi forventer at bruge et par uger i området inden der afmønstres.

Forvent ca. 2-3 arbejdsdage pr. md. på dette togt.

Skærmbillede 2023-09-02 kl. 13.37.48
bottom of page