
Carmen til Surigao
Beskrivelse:
Vi starter togtet i CarmenBay som ligger lidt nord for Cebu City. Indkøb og stuvning på båden til de næste uger er første projekt inden vi sejler mod Comotes island hvor dykker uddannelsen starter og dem der har dykker certifikat kan hoppe i det 30 grader varme vand - nu er vi igang :-)
Der er mange fede steder vi kan besøge i dette område. Vi har ikke lagt os fast på en bestemt rute da vi gerne vil medinddrage jer alle i beslutningen. Så undersøg området og giv din mening tilkende.
En ting er sikkert - der bliver vildt god dykning, masser af god sejlads med stor chance for delfiner i stævner som vi er vant til i dette område. Flotte ankerpladser med mulighed for at møde den lokale kultur med masser af glade mennesker. Ja, så har vi fællesskabet ombord som vi dyrker med spil, hygge, god mad, aktiviteter og lege.
Togtet slutter ved Surigao hvor der er forbindelse med fly til Cebu og Manila
Vi forventer at sejle Ca 200 sømil på dette togt.
![]() |
|---|

