top of page

Sorong til Biak
Beskrivelse :
Vi starter i Sorong, Papua hvor vi proviantere til den næste månedstid. Derefter sætter vi kurs mod de gode dykker spot samt de hyggelige ankerspot i Raja Ampat området. Vi kender rigtig mange fede steder og glæder os til at vise området. Glæd jer - det er super fedt. Vi starter hurtig på dykker uddannelse så alle kan få en bid af dette dykker paradis.
Nye horisonter venter og vi skal mod øst over toppen af Papua. Kursen bliver sat mod Cenderawasih Bay, nu gælder det et par døgn på havet. Den første nat sejlads hvor du får mulighed for at styre efter stjernerne og lade tankerne løbe i natten. Endnu en fed oplevelse
Cenderawasih Bay er et unikt og uberørt område i den indonesiske provins West Papua, der er kendt for sine chancer for at svømme med hvalhajer ved traditionelle fiskeplatforme (bagans) og sin rige biodiversitet, som omfatter det største National Marine Park i Sydøstasien. Der er også et par vrag fra 2 verdenskrig vi skal dykke på. Der er også mulighed for at se paradis fuglen ved vandring i land. Dette er et uberørt paradis med ingen turister, vi snakker explore.
Sidst på togtet besøger vi Pulau Biak i det nordlige Cenderawasih hvor der er vandfald, caves, museum fra 2. Verdenskrig der kan besøges. Vi runder vi togtet af med hygge og afmønstringsproces inkl. hovedrengøring inden der afmønstres.
Dette er et togt til steder hvor du aldrig kommer uden en båd og langt langt væk fra turisme. En oplevelse der sætter sig i kroppen for altid.
![]() |
|---|
bottom of page

