top of page

FIJI - MIKRONESIEN

Beskrivelse:

På Fiji starter vi ud med at handle stort ind med grovproviant så vi har til hele togtet. Derefter sejler vi ud og starter dykkeruddannelser op og nyder de smukke omgivelser. Efter et par uger omkring de små øer sejler vi tilbage og provianterer de sidste ting inden vi clearer ud af Fiji og stikker kurser mod nord og nye spændende eventyr.

 

Første stop på turen bliver formentlig Tuvalu hvor vi har set nogle af de smukkeste korraller gennem vores alle de år vi har sejlet langtur og vi glæder os til at gense atollen med de imødekommende lokale beboere. Dykningen er virkelig god og man kommer ikke meget længere væk fra civilisationen.

 

Næste land vi besøger er Kiribati (Kiribas) som er en langstrakt øgruppe, hvor vi clearer ind på hovedøen Tarawa. Her finder vi ud af hvilke atoller vi får lov til at besøge og så skal vi ellers ud og opleve nogle af de øer som er mest truet på jorden ift. vandstandsstigninger. Sidst vi var her havde vi virkelig god sigtbarhed og fantastisk dykning med masser af fisk, koraller og andet dyreliv.

 

Turen videre kan enten føre os til Marshall Islands eller direkte til Mikronesien. Det afhænger af vind og vejr samt hvor lang tid der er tilbage af togtet. Vi vil gerne gense Marshall Islands, men vil også bruge tid i Mikronesien på både Kosrae, Pohnpei og Ant Atoll. Mikronesien er virkelig et af vores favoritområder gennem årene og vi har været her fem gange før.  

Vi slutter togtet af på Pohnpei og nyder de sidste uger der og på Ant Atoll inden der afmønstres. Pohnpei dyrker verdens bedste peber og vi plejer at tage ud og se hvordan og hvorledes man producerer peber, det er altid en oplevelse.

Den detaljerede tidsplan tager højde for vind, vejr og lokale forhold og besluttes først undervejs.

 

Forvent ca. 2-3 arbejdsdage pr. md. på dette togt.

bottom of page