INDONESIEN
87 DAGE / OPTAGET
TOGT: OR23-1
![]() |
---|
Påmønstring:
1/2 2023
Filippinerne/Cebu
Afmønstring:
28/4 2023
Indonesien/Bali
Skib:
ORBIT
Kaptajn:
1.Styrmand:
Blæksprutte:
Antal sømil:
Ca. 1500
Highlights:
Fantastisk dykning med mange nuancer, kultur, natur og smukke ankerpladser, sejlads
Beskrivelse:
Vi bruger den første uges tid på at gøre båden klar til turen og proviantere stort og billigt i Filippinerne.
Når vi er klar, så sejler vi mod Bohol hvor vi tager hul på dykningen og nyder de smukke omgivelser. Der er masser af skønne ankerpladser og dykning undervejs. Lokalbefolkningen er meget interesseret i kontakt med os og det er dejligt at lære nyt om kultur samt få nye venner på vejen.
Vi sejler stille og roligt mod Surigao hvor vi clearer ud af Filippinerne og sætter kurs mod Indonesien og Bitung hvor vi clearer ind. Bitung ligger i Lembeh Strait som er en verdenskendt dykkerdestination. Her finder man de mærkeligste creatures og skabninger og det er virkelig interessant dykning, så det skal undersøges nærmere.
Efter Lembeh Strait er det planen at sejle mod Raja Ampat og dykke i Nationalparken og det område kender vi særdeles godt og det har altid en masse at byde på, både på dykkerfronten men natur og lokalbefolkningen er altid en fantastisk oplevelse.
Med Raja Ampat i bagagen sejler vi mod Komodo National park og igen møder vi et fantastisk område med dykning og natur i verdensklasse. Afslutningsvis går turen stille og roligt mod Bali, hvor der hygges og afmønstres.
Det bliver flere sejladser af flere døgns varighed og så en del dagssejladser, så det bliver en god blanding. De smukke ankerpladser kombineret med, at man stort set har det hele for sig selv gør området til et af vores favorit områder på jorden. Der er gode muligheder for at stifte bekendskab med lokalbefolkningen, som er meget nysgerrige på hvad vi er for nogen.
Kajakker og SUP boards kommer virkelig til deres ret her. Der er ofte helt stille og at starte eller slutte dagen med en rotur er virkelig noget, som printer sig ind i hukommelsen. Der er endnu en gang lagt op til en dykkeroplevelse i særklasse. Det bliver helt sikkert en tur med minder for livet.
Du skal have duelighedsbevis og sejlererfaring eller duelighedsbevis gennem mOcean for at komme med på dette togt.