top of page

DYKKERKURSER PÅ BÅDENE

Dykkeruddannelse/kurser gennemføres af dykkerinstruktøren ombord. Dykkerkurser er ikke en del af bådene. Det vil sige, at det er instruktøren som koordinerer eLearning, gennemfører selve undervisningen samt certificerer eleven. Koordinering sker i Facebook gruppen.

Kurser:

Open Water: 4.000 kr.

Advanced Open Water: 3.000 kr.

Rescue Diver: 3.500 kr.

Deep Speciality: 2.000 kr. 

Wreck Speciality: 2.000 kr. 

Divemaster: 7.500 kr. 

Alle priser er eksklusiv eLearning og certificeringsafgift til PADI. 

eLearning og certificeringsafgift:

Det er nemt at få lavet eLearning hjemmefra og  alt sker online gennem PADI. Du får en mail fra PADI med instruks om hvordan du skal forholde dig og så får du adgang til PADI eLearning.
Efter du har gennemført dit kursus, så certificerer instruktøren dig hos PADI og du modtager et online bevis. eLearning gennemføres af eleven hjemmefra, så man kan fokusere på de praktiske færdigheder når man er på båden.


PADI har følgende gebyr i forbindelse med eLearning og certificering:

  • Open Water: 1000 kr. 

  • Advanced Open Water: 1000 kr. 

  • Rescue Diver: 1000 kr.

  • Deep Diver: 800 kr.

  • Wreck Diver: 800 kr.

  • Divemaster: 3.000 kr.

Det vil sige at man skal lægge kursuspris sammen med eLearning og certificering og så har man den samlede pris for en komplet dykkeruddannelse. Eksempelvis Open Water: 4.000 kr. + 1.000 kr. = 5.000 kr. osv.

 

Hvis du skal certificeres som Rescue Diver og/eller Divemaster så skal du have et gyldigt førstehjælpskursus, som max. må være 12 mdr. gammelt. Har man brug for et bevis gennem PADI, så kræver PADI at man gennemfører en eLearning del og de har en certificeringsafgift på 500 kr. 


Divemaster kursus:

Hvis man ønsker at gennemføre Divemaster uddannelsen ombord på bådene, så anbefaler vi at du minimum er på båden i tre måneder. Det er uden tvivl den billigste og mest grundige Divemaster uddannelse du kan finde nogen steder.​

Betaling for eLearning, certificering og dykkerkurser koordineres direkte med dykkerinstruktøren i den facebook gruppe man bliver medlem af.

Fundyk:

Dyk der ikke har uddannelsesmæssig karakter kaldes fundyk. Fundyk er inklusiv i gastebidraget og du kan dykke ligeså mange fundyk du vil. Du kan forvente at den faste besætning leder ca. 10 guidede fundyk pr. måned. Yderligere dyk kan godt være ledet af den faste besætning, men også af andre certificerede dykkere. Der skal udfyldes en liability release formular hvis du ønsker at dykke ombord og du får link til den af din dykkerinstruktør i facebookgruppen eller på båden.

bottom of page