GAST PÅ LANGTUR

Alle er velkommen til at komme forbi til et af vores informationsmøder. Informationsmødet er delt op i to dele og den første handler om generelle betragtninger og erfaringer i forhold til det at være gast samt sejle med gaster. Del to handler om hvordan vi har valgt at gøre det på vores både samt om processen hvis man ønsker at være en del af fællesskabet ombord på vores både. Nogle af de ting vi kommer ind på er bla. følgende:
 

  • Hvilken type båd egner sig bedst til langturssejlads?

  • Hvad er en gast?

 

  • Hvilke typer projekter findes der?

  • Den overordnede rute's betydning for dig som gast?

 

  • Hvorfor vælger projekter at sejle med gaster?

 

  • Hvad er vigtigt at fokusere på i forhold til sikkerhed ombord?

 

  • Hvor stor en rolle spiller selve sejladsen?

 

  • Hvad laver man på en ankerplads?

 

  • Hvordan sammensætter man en god og homogen besætning?
     

Og vi kommer ind på mange andre aspekter og du kan selvfølgelig få svar på de spørgsmål du måtte have.

Helbred & medicin  

Generelt set, så er det vigtigt at du, som gast, kommer ud på båden med en fornuftig fysik og en god psyke. Du skal være indstillet på at du bliver mentalt udfordret på mange fronter og hvis du har har psykiske problemer eller "lig i lasten" så kommer de med stor sandsynlighed op til overfladen og det vil blive grænseoverskridende for dig og formentlig også  andre ombord at blive konfronteret med det.
Har du haft store traumatiske oplevelser i livet så skal du gøre os opmærksom på det i din ansøgning, så vi er klar over din baggrundshistorie. Har du kroniske lidelser, og/eller tager du medicin dagligt, så skal vi også informeres om det og så vil vi beslutte om det er forsvarligt og foreneligt med at være gast ombord på bådene. Vi skal vide hvilken sygdom du har, hvilken medicin du tager, hvor ofte du tager den samt eventuelle bivirkninger af medicinen samt hvad der sker hvis ikke du får din medicin.

Det er et spørgsmål om tryghed og sikkerhed og vi ønsker kun at alle får en god oplevelse derude.