top of page

FRIDYKNING PÅ ANACONDA
Fridykning ombord på ANACONDA er helt unikt - læs mere om de forskellige kurser og muligheder HER
Ordet ”fridykning” betyder noget forskelligt for enhver vandelskende person du møder. Men hvis vi skal prøve at definere det, så kan det splittes til to forskellige kategorier: Konkurrence og rekreativ fridykning.
Konkurrence fridykning er et valg af en dedikeret atletisk livsstil, hvor fokus ligger på at få den perfekte teknik, nå sine mål og udøve ektrem mental fokus. Den intense træning går ud på, at ændre dine normale kropsfunktioner til at blive mere som vores overlegne konkurrenter; marine pattedyrene.
Rekreativ fridykning kan derimod være alt fra at holde vejret i badet til at føle en connection til en 50 tons hval på fem meters dybde under havets overflade. Det er den slags fridykning, der vil gavne dig i mange situationer. Du sætter grænserne og målene i forhold til, hvad du vil bruge fridykningen til. Ombord ANACONDA fridykker vi ofte – hvad end det er for at tjekke ankerpladser, øve dybde eller fordi vi spotter et flot koralrev eller en Manta Ray.
Fridykning vil ikke bare give dig vildere, tættere og mere specielle øjeblikke med dyrelivet under vand – det er også en mental rejse, hvor du lærer dig selv og dine grænser bedre at kende.
Hvad end du er interesseret i konkurrence eller rekreativ fridykning, vil det efterlade dig med en kæmpe stor beundring over, hvad din krop kan opnå og hvilke oplevelser du kan få under vandets overflade.
bottom of page