top of page

WECARE

Når man har boet på en båd og vænnet sig til at være en del af naturen 24 timer i døgnet - så bliver kærligheden til havet, til himlen og til de smukke omgivelser med tiden endeløs.

INITIATIVET

Vi vil gerne give tilbage til naturen og til de små lokale øsamfund vi møder undervejs på vores eventyr. Sammen med fællesskabet ombord har de dannet grundlaget for de oplevelser vi har fået gennem årene. Vi ønsker at være med til at sætte miljøet på dagsordenen for vores gaster og de mennesker vi samarbejder med. 

Vores initiativer spænder bredt og vi støtter lokale projekter, laver egne aktiviteter, medbringer hjælpepakker, og laver beach/dive clean-ups. 

De penge vi bruger på WeCare aktiviteter kommer også fra gastebidraget og det føles rigtigt godt når vi med få midler bla. har været med til at sikre at ca. 5000 små leather back turtles kravler ud i havet og starter deres eget lille eventyr eller når vi medbringer gaver til lokalbefolkningen på de helt øde øer midt ude i ingenting.

 

CLEAN-UPS

Det er efterhånden de færreste steder her på jorden, hvor man ikke støder på tegn af menneskeskabt forurening af den ene eller anden slags. Det vi hyppigst støder på er plastik i alverdens udformninger - fiskeudstyr (liner, net, kroge) der ikke længere er i brug. Begge dele ser vi flydende til havs, på havbunden og i stor stil liggende på strande og andre kystnære områder. ​Flasker, låg, poser, spande og brudstykker af ting man ikke længere kan se hvad har været. Det er svært at beskrive hvor ondt det gør når man godt ved hvilke konsekvenser det har for dyrelivet i havet, på landjorden og i luften.  

Der vil på hvert togt være et beach/dive clean-up. En dag hvor vi finkæmmer et område - gerne i samarbejde med de lokale. Så er vi med til at vise dem, at vi har respekt for naturen og at vi er taknemmelige for at besøge området som en del af vores eventyr. 
 

bottom of page